Vejen til en sund livsstil

Mange danskere har svært ved at finde tid til at leve sundt i hverdagen – eller det er i hvert fald deres undskyldning for at negligere den sunde livsstil. Hvis det er svært at finde tid til sundhed i en travl hverdag, kan man med fordel etablere de sunde vaner i sommerferien, for nemmere at kunne opretholde dem, når den travle hverdag atter indtræder.

Etabler de sunde vaner i ferien

Sommerperioden bringer for de fleste danskere en lang række fridage og ferie med sig. Dermed kan man ikke længere benytte sig af ’manglende tid’, som undskyldning for ikke at følge en sund livsstil. En livsstilsændring kan være svær, hvorfor man med fordel kan være to eller flere om det, for lettere at holde motivationen oppe. Hvis man har en træningsven eller en ven at prøve sunde opskrifter af med, er det nemmere at opretholde den sunde livsstil. Når først de sunde vaner er etableret, er det nemmere at overholde i hverdagen, end hvis man først skulle til at etablere de sunde vaner i en travl hverdag.

Har du behov for kosttilskud?

Når man får etableret de sunde vaner, får man øjnene op for sin kost – og for hvad der er sundt og usundt. Når man er mere opmærksom på sin kost, vil man kunne se, hvilke mangler man har, som man eventuelt kan dække i form at kosttilskud. Kosttilskud skal man tage efter individuelle behov og præferencer – og der er ingen guideline, der siger, at lige netop dét her produkt skal alle tage. Er man vegetar/veganer, vil der være særlige vitaminer som for eksempel B12, som man bør tage. I forbindelse med en aktiv livsstil, er der andre tilskud, som kan være relevante at tage. Populært er blandt andet produkter med ginseng, som tilskrives en række positive egenskaber, blandt andet at kunne være præstationsfremmende, hvilket kan være en fordel, når man træner.

En sund krop

En sund krop er mange ting. Som nævnt ovenstående er ferien ideel for at etablere sunde vaner, som sund kost og træning. Ydermere har vi nævnt kosttilskud i forbindelse med en sund kost, for at holde kroppen sund. Når man begynder at træne – og ikke er vant til det – kan man godt blive øm i musklerne. Det kan man også blive, selvom man har trænet gennem længere tid; det kræver dog, at man presser sig selv hårdere. Er man øm i musklerne, er det ideelt med massage, for at få løsnet op. Dermed kan man pleje sin krop bedst muligt efter en træning.
Når man begynder at træne og spise sundere, vil man gradvist føle sig bedre tilpas i sin krop. Dog kan de tidligere usunde vaner godt have sat sine spor i kroppen, som kan være svære at komme af med. Derfor kan det være en fordel at benytte sig af en udrensning, så man giver sin krop og selv det bedste grundlag for en sund livsstil. Netop grundlaget for den sunde livsstil, kan man med fordel etablere i sin sommerferie, når kalenderen byder på et hav af ferie- og fridage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *