I disse varme sommermåneder er det nødvendigt at finde måder at køle sig selv ned på for at kunne holde til varmen. Midt på dagen søger du måske skygge under en parasol eller pergola, og ud på eftermiddagen tager du måske en lille dukkert i poolen. Måske du også tænker på at køle lidt ned med noget lækkert og forfriskende at drikke. Et køligt glas hvidvin på terrassen mens du læser endnu et kapitel i denne sommers krimi, lyder nok som den perfekte form for afslapning for mange. Og er du villig til at betale blot en smule ekstra, får du så meget mere smag og oplevelse for pengene.
Den mest berømte drue i verden
I vinverdenen er Chardonnay lidt af en celebrity. Det er en utrolig alsidig drue og det er da også den drue, der bliver brugt mest i vinproduktion i dag. Det er en meget tilpasningsdygtig drue, hvilket også betyder, at den kan dyrkes i både kølige og varme klimaer. Det er derfor, at vi kan købe Chardonnay fra både Champagne og Sydafrika. I de køligere områder vil Chardonnayen få mere citrusagtige smagsnoter, når den er lagret på stålfade, hvorimod, når den dyrkes i varme klimaer, vil have noter af ananas, banan, majs og vanilje fra fadlagringen. Det interessante ved Chardonnay er, at den smager mere af hvor og hvordan, den er blevet dyrket end af selve druen.
Giv lidt ekstra og få meget mere
Nogle af verdens bedste vine er lavet på Chardonnaydruen, og vil selvsagt også koste derefter. De helt billige hvidvine, der også er lavet på Chardonnaydruen, er lidt ligegyldige, hvis man er på jagt efter den gode smagsoplevelse. Her kan en tommelfingerregel være, at hvis flasken koster under 50kr, så er det faktisk ligegyldigt, om der står Chardonnay eller Sauvignon Blanc på flasken, da det bare vil smage af hvidvin og slet ikke vil have den gode karakter fra druen. Hvis du derimod er på jagt efter mere smag og kompleksitet, så kan det svare sig at bruge bare en lille sjat ekstra på at købe en lidt dyrere hvidvin. Du kan købe en lækker og karakterfuld Chardonnay ved at klikke her.