Leder du efter verdens bedste og nemmeste dessert?

Hvem elsker ikke pandekager? Der findes simpelthen ikke noget bedre end en dejlig stor bunke nylavede pandekager, som dufter i hele huset, og så smager de derudover superdejligt! Pandekager til dessert har altid været et kæmpe hit og vækker formentlig altid jubel hos både børn og voksne.

Pandekager er egentligt bare en flad kage eller brød, som kan spises til dessert, hvor man helt selv kan vælge, hvad man synes der skal komme på. Det kan eksempelvis være is, æblefyld, sirup, syltetøj, sukker, flormelis eller andet sødt – kun fantasien sætter grænser! Pandekager kan spises året rundt, og så kan man altid tilpasse fyldet til den sæson man er i – om sommeren kan de måske spises med is. Om efteråret kan de måske fyldes med æblemos. I december kan de måske spise med julesirup, og ellers bare lige, hvad man har lyst til.

Her er den bedste pandekage opskrift på gammeldags pandekager! Med denne opskrift kan det ikke gå galt. Til opskriften skal man bruge seks simple ingredienser (sødmælk, sukker, hvedemel, vaniljestang, smør og æg), og de er supernemme og hurtige at lave, og de fleste kan nok blive enige om, at det er de desserter, der er hurtige at lave, der næsten altid er de bedste, især hvis man har en travl hverdag. Derudover er der bare intet andet, der er så hyggeligt at stå og lave med sine børn som pandekager.

Alt man skal gøre er, at:

  • brune smørret i en kasserolle.
  • Skrabe vaniljekornene ud og blande dem med lidt sukker.
  • Tilsætte mælk, æg, hvedemel, vaniljekorn og sukker og stavblende til hele massen er homogen.
  • Man må gerne lade stavblenderen lave lidt skum på overfladen, da det er dét, som giver de sprøde kanter.
  • Stege pandekagerne i smørret på en varm pande i cirka 30 sekunder til et minut på hver side.

Velbekomme!