Lav din egen snaps

Snaps er andet og mere end den, de fleste kender fra julefrokostbordet.

Foto: Thit Andersen

Foto: Thit Andersen

En hjemmelavet kryddersnaps smager herligt og er nem og billig at lave.

Der findes et væld af snapse, og kun fantasien sætter grænser. Prøv for eksempel en frisk citronmelissesnaps, en mild blåbærsnaps eller en fyldig frugtsnaps.

En hjemmelavet snaps er desuden idel som gave, til for eksempel manden der alligevel har alt.

Sådan laver du din egen snaps:

Grundredskaberne er en billig vodka eller klar Brøndum, et glas og en flaske.

Citronmeliseesnaps:

Ingredienser:

En billig vodka (uden smag) eller en klar Brøndum

Citronmelisse (kan p.t. fås som økoversion i Netto)

Sukker

En krukke eller en flaske

Opskrift:

Læg en god håndfuld citronmelisseblade i et glas og overhæld med vodka/Brøndum. Lad det trække et par dage og hæld så snapsen på en flaske. Du kan søde snapsen med lidt sukker eller honning, enten mens den trækker eller efter filtrering – alt efter smag.

Selvom det ikke er sæson for bær, så er frosne bær mindst lige så gode som friske. Fyld en flaske eller et glas halvt op med frosne blåbær. Hæld vodka over for resten af pengene og lad snapsen trække et par uger gerne længere. Filtrer når du mener, den har den rette smag – og sød den eventuelt.

Frugtsnaps:

Ingredienser:

1 æble

4-5 nelliker

En halv kanelstang

Opskrift:

Hæld vodka eller Brøndum over og lad snapsen trække 6 uger. Denne snaps varmer godt i en kold tid, men smager mindst lige så godt kølig på en varm sommerdag.

Gode råd:

Snaps bliver klart bedre af at lagre, men de fleste kan sagtens drikkes med det samme. Desuden kan du fortynde de særligt kraftige snapse med vodka eller Brøndum, inden de serveres. Og husk så at snaps ikke nødvendigvis skal drikkes kold eller skylles ned i en slurk.

Nænner du at forærer din snaps væk, så hæld den på en fin flaske og lav din egen personlige etiket.

På internettet kan du finde et væld af opskrifter på snapse:

www.snapse.dk

www.kryddersnapse.dk

http://www.odenseaneren.dk/KS_link.htm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *