Kend din Whisky – sådan finder du whiskey i høj kvalitet.

Skal du ud at shoppe den lækreste whisky/whiskey til din bedre halvdel? Eller måske til dig selv. Så læs med her, før du køber. For en whisky er ikke bare en whisky. Der findes nemlig et hav af varianter, som alle påvirker vores smagsløg vidt forskelligt. Lige fra den intenst jodagtige tørvesmag til mere fyldige og runde toner.

 

Alder betyder faktisk noget

Modsat hvad vi mange gange ynder at sige, når det kommer til kærlighed: ”Alderen betyder ikke noget, når blot kærligheden er til stede” eller ”Alderen er bare et tal”, så er alderen faktisk ikke uvæsentlig, når det kommer til whisky. Alderen er med til at gøre en whisky dyrere – og ofte også bedre. Men det betyder ikke, at en whisky ikke også kan være god, selvom den er ung. For alderen er blot én faktor blandt mange. Men ikke desto mindre, så er alderen altså en faktor, som kan være med til at udvikle en stor del af en whiskys karaktertræk. Alderen alene kan dog på ingen måde bære whiskyens kvalitet. Det vil sige, at hvis du eksempelvis laver en ringe whisky, og lader den lagre i 18 år – ja, så får du altså stadig en ringe whisky. Har du derimod en god whisky, som du lader lagre i mange år, ja så er der god mulighed for at få flere spændende smagsnuancer frem. Det er et krav fra Scotch Whisky Association, at en whisky er mindst 3 år gammel for overhovedet at kunne kaldes en whisky.

 

Jagten på den gode whisky

Det er nok de færreste yngre mennesker, der holder af whisky. Mange har måske fået en oplevelse af, at whisky er for stærk i smagen til rigtigt at kunne nydes. Ofte er yngre personer til sødere smagsvariationer, og der er jo langt fra en Smirnoff Ice til en stærk og tørvet whisky som Laphroigh, Lagavulin eller Ardberg. Men ikke alle whiskyer er lige tørvede/jodagtige i smagen. Og her er der nok mange, der går fejl af whiskyen og skærer alle whiskyer over én kam, blot fordi de ”har smagt Whisky”, og det var ikke lige dem. Men sagen er at, for det første findes der et hav af forskellige whiskyer i hver deres smagsnuancer og for det andet, så kan ens smag og præferencer ændres gennem tiden. Men eftersom du læser denne artikel, så er du (eller den du vil give en whisky) nok allerede kommet over barrieren med smagsløgene. Det som herefter er relevant er derfor: smagsnuancerne.

 

Som sagt er en overdrevent tørveagtig whisky noget, som kan skabe aversion hos mange. Og derfor kan du ikke bare købe en hvilken som helst whisky hjem til en du holder af, bare fordi du har hørt at han eller hun holder af whisky. For en whisky er ikke bare en whisky.

 

Hvis du, eller den som du gerne vil give en whisky, ikke just er en entusiast udi tørvesmagen, så kan du med fordel gå efter en whisky, som er mere fuld og rig i smagen. På den måde suppleres tørvesmagen sådan, at smagen ofte er lettere at tolerere. Og det er jo netop også det, der for så mange er så facinerende ved whiskyen: smagsoplevelsen med de mange nuancer, som man kan finde ind i og gå på opdagelse i. Også af den grund, er en whisky ikke bare en whisky. Det er ikke en drik, man bare lige drikker, som når man hælder en øl indenbords. En whisky skal mødes med åbenhed og omhu for sådan virkelig at få den fulde smagsoplevelse frem. Og det er jo netop i dette opmærksomme møde med whiskyen, at mange whisky-entusiaster finder passionen for whisky. Men hvor meget man end ”lærer sig at drikke whisky, så vil ens smagsløg også altid være en faktor. Er man til de sødere smagsnuancer så er en irsk whisky ofte at foretrække.

 

En irsk whisky er ofte bedre til unge mennesker, da den i reglen er sødere end skots whisky.

 

Hvis du er i tvivl om hvilken whisky du skal købe, kan du med fordel købe din whisky hos en forhandler, som er specialiseret i whisky og spiritus. Her er det muligt at få råd og vejledning om valget af en god whisky/whiskey.

 

Bonustip – whisky i juletiden

Når julen nærmer sig, kan du overveje at købe en ”whisky julekalender”. På den måde får du – eller den du holder af, hvis du køber til en anden – mulighed for at prøve en hel masse forskellige whiskyer. Dette er relativt billig måde at få smagt mange forskellige whiskyer på, hvis man er ny i whisky-verdenen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *