De kan ses på alle typer hænder, benyttes virkelig af frygteligt forskellige mennesker: Unge som gamle, mænd som kvinder, børn, voksne, hos stilmæssigt vovede typer og hos folk med kærlighed for klassisk design. Fingerringen er et oldgammelt smykke, og den kom i den grad for at blive, men hvad er det egentlig, den kan, denne smukke, skøre, funklende, mangeartede fingerpynt? Hvad har den haft af symbolik og betydning, og hvad kan den få for dig?
Cirklen symboliserer evigheden
Vi ved, at forlovelsen og ægteskabet er et udtryk for kærlighed mellem to individer. Mange ægtefolk har i mange år og på tværs af kulturer iklædt sig en ring på enten venstre eller højre pegefinger som symbol på kærlighed og troskab. Denne tradition påstås at komme af ringens, cirklens, symbol på evighed. Vi forstår altså ringen som symbol for en uendelig og ubrydelig kærlighed.
Mange mennesker knytter netop evigtgyldige følelser og minder til ringe, de ejer. Det kan være ringe, som er gået i arv, som har familiesymbolik, er foræret i gave eller byttet under en vielse. Og ved siden af sådanne ringe, på hændernes otte resterende fingre, kan andre ringe glimte om kap. I dag handler det ikke nødvendigvis om, om ringen sidder på venstre eller højre ringfinger. Du har sikkert lagt mærke til det – hvordan fingerpynten hos mange regelmæssigt udskiftes og byttes rundt på. Det gælder hvad end vedkommende er til det minimalistiske og klassiske look, eller om de ynder det vilde og chunky udtryk.
Skab din egen betydning
Cirklens, ringens, evighed samt kærligheden, den er givet med, kan også illustrere en kærlighed til dig selv. Giv dig selv en ring og nyd alt den symbolik, du kan lægge i den, og derved evigt blive mindet om, hver gang du kaster et blik på dine hænder. Guld giver for eksempel associationer til noget lyst, varmt og livligt, perler kan betyde renhed, og populære symboler, som hjertet, blomsten og livs-træet, giver næsten sig selv.
Det kan også være, at der er en, du har kær, som fortjener at blive mindet om disse budskaber dagligt. Her er ringen en mindst lige så oplagt gave.