Hvordan foregår en loftisolering?

En loftisolering er en rigtig god investering i din økonomi. Den udgift der er til at isolere dit loft tjener sig lynhurtigt hjem i form af besparelse på varmeregningen. Så hvordan kommer man i gang og hvordan foregår en loftisolering?

Forundersøgelse af loftet

Inden du går i gang med at isolere loftet, skal du have fundet ud af hvad dit behov er. Du skal altså finde ud af om du har isolering på loftet og i så fald hvor meget. Langt de fleste isolatørvirksomheder tilbyder at komme ud og tjekke det for dig uden beregning. Isolatøren kan også fortælle hvilket materiale, der passer bedst til dit hus. Forundersøgelsen er altså en opmåling af loftets areal samt isoleringstykkelsen af det eksisterende lag.

Udførelse af loftisoleringen

Inden loftisoleringen igangsættes skal du have ryddet hele dit loftsrum, så loftet er helt tomt. Det kræver nemlig at isolatøren kan komme helt ud i alle hjørner og afkroge af loftet. Således får du en fuldstændig tæt isolering som holder på varmen og sørger for at den ikke finder vej fra stuen og ud igennem taget.

Isolatøren vil typisk starte med at bygge den nye gangbro. Den bygges som regel ovenpå den eksisterende gangbro. Ønsker du en bredere gangbro, er det vigtigt, at du har aftalt dette på forhånd med isolatøren. Når gangbroen er bygget skal der laves materiale stop ud mod alle spær samt loftslemmen. Herefter kan selve isoleringsarbejdet påbegyndes.

Isoleringsarbejdet forgår ved det man kalder indblæsning. Isolatøren har en indblæsningsmaskine stående enten i en lastbil eller på et lad. Denne maskine fodres med isoleringsgranulat, som den puster ud igennem en slange. Isolatøren på loftet står ved enden af slangen og søger for at isoleringsgranulatet bliver fordelt jævnt over hele loftet. Selve indblæsningen foregår relativt hurtigt og tager som regel ikke mere end et par timer.

Afslutning af isoleringsopgaven

Når indblæsningen er afsluttet, skal der ryddes op. Det kan ikke undgås at isoleringsmaterialet sviner i gangen hvor loftslemmen befinder sig. Den gode isolatør giver sig til at rydde ordentlig op og støvsuge efter sig, så du kommer hjem til et flot og færdigt resultat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *