Her kan du købe kopimøbler

Det er ulovligt at købe kopier af møbelklassikere herhjemme. Men i udlandet er det ikke, og du kan derfor fuldt lovligt købe dem over nettet fra udlandet.

Gamle møbelklassikere som Svanen, Ægget, Koglen og alle de andre klassikere bliver kopieret i stor stil og solgt over internettet til danskere i tusindvis.

Da kopieringen er ulovlig herhjemme, foregår salget fra adresser i England, hvor reglerne er mere lempelige. Det skriver JydskeVestkysten.

Og kopisalget, der sker over internettet, er helt lovligt. For at komme udenom de danske regler, der forbyder kopiering af de gamle klassikere, har en håndfuld virksomheder i stedet etableret sig med adresse i England, hvor reglerne er knap så strenge.

Derfra sender de kopier til en tiendedel af originalprisen af sted til danskere i tusindvis.

»Det danske marked er klart vores største og er vokset voldsomt den seneste tid. Den økonomiske krise har sendt mange kunder vores vej« fortæller Jesper Jensen, der er medejer af Replica Design.

Også hos konkurrenten Voga.com med hovedkontor i London oplever man en stigende efterspørgsel.

Kilde: Jydske Vestkysten


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *