Side giver dig svar på dine spørgsmål

Hvordan laver man blødkogte æg? Hvordan skriver man en ansøgning? Hvordan binder man et slips?

Foto: www.hvordan.dk

Det almindelige spørgsmål er i overtal, når vi søger på nettet, og det har blandt givet eksistens til en side som hvordan.dk.

Her har man lavet en dansk database over de mest almindeligt stillede spørgsmål. Her er svar på næsten alt, og antallet af spørgsmål og svar udvides konstant.

“Hvis du ligger inde med viden om alt mellem himmel og jord, fra hvordan man laver æblegrød, til hvordan man bygger en rumraket, vil vi meget gerne høre fra dig,” lyder det på hvordan.dk.

Ved at klikke på hvert enkelt link får man et svar. Her er et udpluk:

Hvordan får man mudder af støvlerne?

Hvordan bliver man skilt?

Hvordan slipper man af med tømmermænd?

Hvordan gør jeg min fladskærm ren?

Hvordan finder man Motorkontoret?

Hvordan slipper man af med lus?

Hvordan laver man et blødkogt æg?

Hvordan laver man guf til is?

Hvordan undgår man, at penslen bliver stiv, og hårene stritter efter rensning?

Siden kan virke en anelse fjollet, men kan spare en for en masse tid med at læse på en masse forskellige hjemmesider. Og teksten er ved et hurtigt overblik grundig og informativt skrevet.

Det eneste minus, er at du ikke kan søge efter emner, hvilket gør at man skal kigge den lange liste igennem efter ens spørgsmål.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *