En rigtig stor del af at lave god mad er selvfølgelig at have adgang til gode råvarer – men en anden væsentlig faktor er at have det bedste udstyr. Hvis der er tjek på udstyret, bliver det let som en leg at forvandle selv de mest simple ting til noget, der både er velsmagende og visuelt imponerende.
Selvom man måske ikke er den store kokkekunstner og heller ikke har planer om at blive det, er det afgørende at have de rigtige værktøjer i sit køkken. Det behøver ikke være en bred palette af specielle stegepander, men det er essentielt at have et lille udvalg i høj kvalitet. Specielt af de ting man bruger mest.
Det kan være dyrt at købe det gode køkkenudstyr, men til gengæld er du sikret en langtidsholdbar investering. Gryder, pander og knive i den bedste kvalitet er noget, man har med sig hele livet.
Måske er du lige flyttet hjemmefra og vil komme godt fra start. Det kan også være, du er studerende, og midlerne ikke just er mange, men godt køkkentøj er noget, du ikke kan undvære. Husk dog altid at tænke dig godt om inden du låner som ung. Du kan læse mere om økonomi og få tips og tricks ved at klikke her.
Hvad er vigtigt at have?
Det er selvfølgelig meget individuelt, hvad der er smart at investere i for den enkelte. I virkeligheden kommer dine behov meget an på, hvordan du gebærder dig i et køkken.
Hvis du er meget i køkkenet og nyder at bruge din tid der, er det måske på sin plads med noget mere avanceret udstyr. Hvis du derimod forsøger at tilbringe et minimalt minutantal på at tilberede mad, kan du også nøjes med et minimum af udstyr.
Dog er der nogle ting, der er helt centrale for enhver med et køkken:
- Ikke nødvendigvis et bredt, men kvalitetspræget udvalg af knive. Og de skal være skarpe. Når du først har prøvet at snitte eller filetere med en rigtig god kniv, er der ingen chance for, du går tilbage til en halvsløv alt-muligt-kniv.
- Nogle gode gryder med en bund, der ikke får maden til at brænde fast. Sørg for at vælge to eller tre i forskellige størrelser, så er du dækket ind, når du skal koge æg og lave kødsovs til pasta.
- Et par gode pander, som kan blive ordentligt varme. Jernpander er et godt bud. Igen er det godt at have to til tre forskellige størrelser.